Dokumenter

Fanø Drikkefestival 2017

Dokumenter

 

Brev til mulige deltagere:

 

 

Kære

Indehaver af etablissementet

 

Vi afholder, hvis vi får de forventede tilladelser, Fanø Drikkefestival lørdag d. 16. september, et supplement til strikkefestivalen, så også ikke-strikkende har et åndehul. Eller mange …

 

Vi stiller et telt op på p-pladsen ved Fanø Blomster (brugsen har givet tilladelse) og serverer smagsprøver, udskænker et mindre udvalg af drikkevarer, underholder med musik og konkurrence. Ved godt vejr sætter vi nogle borde op udenfor.

 

Vi foreslår, at I som drikkevare-udskænkende etablissement deltager. Det kan være med en drikkemenu med specielle tilbud i anledning af festivalen.

 

Hvis I vil være med, så henvend jer til undertegnede senest d. 1. september. Vi vil prøve at få lavet lidt PR, så I kan få lidt omtale i ugepressen op til.

På teltets side vil et opslag henvise til de deltagende udskænkningssteder, hvor man kan søge i ly for strikkeriet.

 

Teltet står kun åbent lørdag d. 16. september fra 10 til 19.

 

Opfat arrangementet som et vedhæng til strikkefestivalen. Også som et pilotprojekt, som kan vokse til en regulær national event. Måske international.

 

Hvis det skulle gå så galt for os, at vi ikke får tilladelse, foreslår vi, at I alligevel laver en drikkefestival-menu. Det er under alle omstændigheder en sjov ide.

 

Ring, hvis du/I ønsker yderligere oplysning!

Man kan læse mere om ideen og tankerne på www.henriknissen.dk/drikkefestival.html

Følg gerne med på facebook https://www.facebook.com/groups/1520959451263048/

 

 

Bedste hilsner

 

Henrik Nissen, Esbjerg

+45 6095 5910