At skrive er frigørende
Som forfatter har jeg frihed til at sætte ord på følelser, oplevelser, tanker, opdigte, forvanske, lyve, beskrive, karikere, ironisere, forbande ...
Lade sig rive med af indtryk og planlægge. Styre din egen verden. Underholde. Grineflip over egne udladninger. Skrive sig selv til tårer - om en fortid og en mistet nutid. Men midt i det hele: kærlighed.
Giv mig min Romeo,
og når han dør, tag ham væk
og del ham i små stjerner.
Himmelens ansigt bliver så smukt,
at hele verden bliver forelsket i natten
og stopper med at tilbede den stride sol.
(William Shakespeare)
Tænk over det …
Hvis du røver en bank, vil du ikke have problemer med at betale for mad og husleje, de næste mange år, uanset om det lykkes eller ej.
Tænker tvillinger nogensinde over, at en af dem ikke var planlagt?
Tænk, hvis hunde kun kommer tilbage med pinden, fordi de tror, at vi elsker at kaste den?
Hvis du river hul i et net, er der faktisk færre huller, end der var før.
Hvis gift bliver for gammelt, er det så mere eller mindre giftigt end før?
Hvor langt tilbage i tiden skal man, før det betragtes som arkæologi og ikke gravrøveri?
80’er og 90’er generationerne er de sidste generationer, hvis babybilleder ikke er taget med en mobiltelefon.
Hvis man bliver 70 år gammel, bruger man 10 år af sit liv på mandage. Jøsses!
Hvordan kan vampyrer se så velsoignerede ud, når de ikke kan se sig selv i spejlet?
Traditionen med tandfeen lærer børn, at de kan sælge deres kropsdele for penge.