Sange

Trabitur til Dybbøl Skanse

 

Jeg er på vej mod Dybbøl Skanse

I min toptuned’ Trabi nr. fem

Ned til det historiske vingesus og sanse

Og lidt over grænsen og så måske hjem

For vi skændtes fra solen gik ned

og til den stod op, vi blev ved og blev ved

Så jeg er på vej mod Dybbøl

Og det er lige før jeg er frem’

 

Jeg står ved en af de sorte kanoner

Kigger dybt i det sorte rør

Historiens hul, kugler og koner

Vender mig mod vinden i voldsomt humør

For vi skændtes fra solen gik ned

Og til den stod op, vi blev ved og blev ved

Og jeg står nu ved kanonen

Og tænker på hvad jeg vil gøre

 

Så var det at jeg strakte våben og stak dig en

Tog nøgler og tøj, vasked’ mig, blev ikke ren

Og ud i bilen, led og ked, skamfuld og gal

Gassed’ op så naboen vågned’ før normalt

 

Sønderborg, Alssund, havnen, et slot

Gråsten, Kollund, kærlighed på skafot

Kupfermühle, indkøb, vin, øl og slik

Til at bestik’ og lidt til at drik’

For vi skændtes fra solen gik ned

Og vi blev ved, blev ved og blev ved

Så nu er jeg på vej

Men hvorhen det ved jeg sgu ikk’

 

 

Svar til maj

 

Mens sommeren venter på sit gennembrud

Flakker foråret forvildet rundt

Snart sne, snart regn, snart tørt

Og gi’r sig nok ikke før sidste sekund

Livets gang gør mig tem’lig glad

/: Og drøm om os

Som svar til maj :/

 

Mens solen svømmer rundt i vand

Blinkende lygter i regn

Slår en gnist, lyder brag

Vidunderligt voldsomt tegn

Livets gang….

 

Vinter er på standby

Jeg ved den er på vej

Når længsel efter varme

Overrumpler mig

 

Livets gang….

 

 

Striber af sol

 

Striber af sol

strejfer rundt

En følelse af savn

Rammer et sekund

dine kinder

og forsvinder

 

 

Sjælens varmeværk

 

Jeg elsker verden

Se sol stå op, gå ned

leve nu - blive ved

Dyrke alt, der minder om det

 

Jeg elsker natten

Dit godnat til mig

Dyrke dig lidt mere

Finde søvnen sammen - samme vej

 

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

 

Jeg elsker dagen

Dit godmor’n til mig

Glade øjne, smil

Nøgen sandhed, lagenleg

 

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

 

Kom an, alt der værker

Modgang som forstærker

Min trang til kærlighed

Varme kår i ro og fred

 

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

 

 

Påskelam

 

Der var trængsel og næsten ikke en vogn at få

Der var længsel efter lam, man maste bare på

Men jeg gik roligt rundt og så mig om

Og studerede hver kvinde som kom

 

For det var lørdag, lang, lang lørdag og forår

Og det var påske og der var masser tilbage endnu

For det var forår og kvinder havde fået sat hår

Og der var andre end mig som gik rundt mer’ end de sku’

 

Efter fredag er lang lørdag den næst’

Af frosne lam og levende er de sidste de bedst’

Og så så jeg hende stå nogle meter tilbage

Og kigge på en dåse med stegte sild i lage

 

Jeg tror hun ku’ mærke noget med nakken

Hun skyndte sig at lægge dem tilbage i stakken

Måske syntes hun at det var for høj en pris

At betale for at bli’ begloet af en gris

 

(Men gris eller ej jeg så dog hendes øjne

Et var brunt, det andet blåt, flakked’ forfløjne

Mens jeg prøved’ at holde dem fast i mit ho’d

Blev jeg rundt på gulvet og jeg tror hun forstod)

 

Og med ét var hun gået helt uden et kvæk

Og de frølår jeg stod med dem lagde jeg væk

Og skyndte mig til kassen med min vogn så tom

Og ka’ ikke beskrive hvad jeg følte mig som

 

 

Lysglimt ved solhverv

 

Et lysglimt i kulden

hvor mørket søger hen

En vinter vågner af sit hi

Hvide krystaller

Mønstre af spor

Et nødvendigt tilfældigt maleri

 

Hvor solhvervet danser på grænsen til liv (til fantasi)

Og mulige mennesker står op

Hvor livsgnisten leger med stjernestøv

Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop

 

Et vildskud i mørket

Får foråret frem

Som Big Bang engang blev skabt

Et brøl over marken

Og lærker letter

Sang om alt som ku’ gå tabt

 

Hvor solhvervet danser på grænsen til liv (til fantasi)

Og mulige mennesker står op

Hvor livsgnisten leger med stjernestøv

Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop

 

At drukne i drifter, svømme i hav

Blandt alger og tang

I dybder hvor kroppen

Og sjælen bli’r ét endnu en gang

 

Hvor solhvervet danser …

 

 

Luftspejling

 

Hun kom svævende på et fortov

standsede lige ud for mig

Jeg havde lige fået orlov

Og en kop kaffe, da hun sa’ hej

 

Hun satte sig ned og fortalte

uden mening for mig

Hun drak en snaps og betalte

og fløj sin vej

Jeg fik ikke sagt et ord mens hun sad og talt’

Ærgred’ mig gul og grøn overalt

Hun var så skøn (og hun) dufted’ så frisk

Med lysende øjne (som få)

 

Hun blev siddende alligevel

Helt inde i mig

Jeg har aldrig ku’ forstå mig selv

jeg lod hende gå sin vej

 

Men det var nok fordi

Noget skal gå op i luft

Før det begynder er det forbi

Helt uden for al fornuft

 

Jeg fik ikke sagt et ord…

 

Med bankende hjerte er jeg

Igen på (fortovs)restaurant

På nærmeste fortov viser sig

Ingen denne gang

 

Solo

Jeg fik ikke sagt…

 

 

Kære kvind’ (slow shuffle blues)

 

Kære kvind, kære tøs

Mangler du en mand

Kom til mig, ja, slå dig løs

Giv dit smil en ekstra tand

 

Jeg forstår, jeg kan se

Hvad du græder for

Kom til mig, faldne fe

Lad mig hele dit sår

Jeg elsker dig, brug dog mig

Jeg mangler en kvind

Kom til mig, kom og leg

Åbn op, luk mig ind

 

 

Da vi leved’

 

Ka’ du huske da vi leved’

Af franskbrød og makrel, øl og tjald

Og ka du huske da vi død’ af grin

Til Pink Floyd, Stones og Gasolin

Vi drøned’ rundt i mi’ fars Ford

For fa’n og det var stort

Men det var oss’ noget lort

 

Hver vinter var vi stiv’ af sprut

Hver sommer var vi på græs

Og efteråret gik sin gang

Mæ å syng’ frihedssang’

Om forår og piger og kærlighed

Og alt vi ville gøre ve’ed

Man er hvad man ved

 

Ka’ du husk’ da vi mindedes

Da vi var yngre endnu

Og de bygged’ en idrætshal

Så vi ku’ komme til bal

Vi drak os fuld’, og Puch vi kørt’

Det ku’ ikk’ bli’ stør’

Man er hvad man tør

 

SOLO

 

Ka’ du husk’ da vi ble’ gift (a cap.)

Riff

Ka’ du husk da vi fik børn

Riff

Eller var det omvendt, måske

Det ’ no’n dage sid’n

Tiden går hele tid’n

 

SOLO

 

Kan du huske da vi levede

Riff

Kan du huske da vi død’ af grin

Riff

Men det var oss’ noget lort

Det var oss’ noget lort

 

 

Jeg ville jo godt

 

Jeg er kommet ud i aften

på et plan som varer ved

Jeg er kommet helt alene

uden planlagt mål & med

Alle andre kigger på mig

som på en mand der ligger ned

 

Ved et bord er Vagabonden

og hans Lady godt i gang

Hun en bly buket blomster,

vandet af hans hyrdesang

Det ' kun mig der kigger på dem

væmmes ved hans stemmes hule klang

 

Jeg ville jo godt være violen

i de øjne og jasminen i det hår

Jeg ku' godt ha' været kjolen

let og kølig om hendes lår

Jeg sku' gerne være saltet

i tårerne der triller ned

perler på overlæben

og tungen leger med

 

I baren sidder Solvejg

og snakker stille med sig selv

Skeen cirkler rundt i kaffen

der er sort som hendes held

Alle vender blikket væk

Når hun går og siger farvel

 

Jeg ville jo godt være violen..

 

Hinandens hemmelighed

 

Min lemfældighed i aften, min manddoms lunkne agt

Min gøren og min laden, min tone og min takt

Lader næppe noget tilbage til at misforstå

Undtagen glimtet i de øjne, da hun sku' til at gå

 

Ska' vi være hinandens hemmelighed

ude i byen et sted

i et øjebliks taknemlighed

og ka' vi være i fred

Længe leve mine sansers mangfoldighed

Og den hjerne slår vi fra,

Den hjerne slår vi fra

Den hjerne slår vi fra

så læng' vi ka' bli' ved

 

I sansers vold, vildt i favn

Drifters råb om vilde savn

Lag på lag af løsnet tøj

Den klare nat, i damp og røg

I morgen er glemt, lige nu er nemt

 

Solo

 

Vil du elske, vil du ære spurgte præsten i den tro

at det hele nok sku' gå, mens englene de lo

Ja, ja, sagde vi begge, beredt' på livets vej

De gode år kom først, men glemt, da ja det blev til nej

 

Så ka' vi være hinandens hemmelighed

ude i byen et sted

i et øjebliks taknemlighed

og ka' vi være i fred

Længe leve menneskelige sansers mangfoldighed

Og den hjerne slår vi fra,

så læng' vi holder te'et,

Ja, den hjerne slår vi fra,

så længe den holder te'et

 

 

Det var John og så Mona

 

Det var John og så Mona fra molen

Han var fisker og hun den bedste i byen

Og hun var med rogn under kjolen

Måske var det Johns, måske Jens Lyn

 

En aften med penge på lommen

Med armstift i hulen - og gummi nok

De bedste venner for gommen

Havde sørget for alt, lidt lir og lidt chok

 

På torvet hvor der var udsalg

Stod han i kjol’ og mascara

Og solgte kys, kæmpe udvalg

Tjent’ en time hos bagerens Klara

Det var John…

 

Jo, jo, vi holdt polter for John

Jeg husker også da vi løb på Mona

Og hendes veninde, hånd i hånd

Med 2 af de dumme henne fra Fona

 

Hun smilt’ og vi vinked’ igen

Vi råbte sjofle ord til fyrene fra Fona

De skreg vi var misundelige mænd

De havde nok ret og så havde de Mona

Det var John…

 

Vi vækkede Klara, klokken 4 samme nat

John fik både sex, sladder og chok

Jeg fandt ud af alt da han så brat

Kom og gav mig røvfuld så jeg fik nok

 

SOLO

 

Klara kendte alle og vice versa

Ku' jo alle historier og rygter i byen

Det hun fortalt’ kom lidt på tværs af

Et bryllup, en sandhed om Jens Lyn

Det var John og så Mona fra molen

Men nu er det mig og nu står jeg her

Og Mona, hun gør rent hen’ på skolen

Jeg passer børn og vi venter på fler’

 

 

Det er os

 

En tørlagt fustage i et myldrende værtshus

En forladt limousine der forlader en fest

En ryddet togkupé ved S-togsstationen

Et gråligt håb, en mikron fra alt det bedst'

Det er os, når baren er lukket

Det er os, når lyset er slukket

Det er os, når øllet er drukket

Det er os i vor egen nøddeskal

 

Et flammende begær i et bæger af guld

Et hunkøns våben bli'r lagt

Et vanvittigt, forelsket øjebliks varme

En fjern rumlig klang af fordums pragt

Det er os, når øllet det flyder

Det er os, når skål'ene lyder

Det er os, mens stemningen syder

Det er os, værtshusets (s)vanepar

 

2 levende lys brænder langsomt ned

2 lunkne lastrum fyldes gradvis op

2 rige, totalt rådvilde legemer

2 fulde sanser, 2 fulde flop

Det er os før baren den lukker

Det er os, når sjælene sukker

Det er os, når bartenderen bukker

sig efter 2 øl mer' til os

 

Fra ilden ind i asken, fra baren ud i natten

Vi holder hinanden fra at synke hen

Vi går hjem i seng, en pige, en dreng

og ser os selv som unge igen

Det er os, lad fuldskaben råde

Det er os, i nattens nåde

Det er os, en drivende flåde

Et bølgende hav på gyngende grund

 

Det er os, når baren er lukket

Det er os, når lyset er slukket

Det er os, når øllet er drukket

Det er os i vor egen nøddeskal

Og det er os, når øllet det flyder

Det er os, når skål'ene lyder

Det er os, mens stemningen syder

Det er os, værtshusets (s)vanepar

 

 

Den nat

 

Ubeskrivelige nu

Tårer presser på

Utilgivelige nu

Må forstå

 

Sang om himlen

og mange lys

Stille svimlende

lange kys

 

/:Den nat, det sted

hvor vi bare lå:/

 

Havblik ved en fanøbro

Esbjerg skyline-spejl

En storbyslummer vanen tro

Bag sundet uden sejl

 

Gryets rosenfingre

Griber om den korte nat

Skygger, lys tager til

Læbe-tagfat

 

Den nat, det sted …

 

Den nat, den nat,

hvor vi bare lå

Den nat, den nat,

som en engel så

 

Tårer flyder frit igen

Elskede, vidunderlige ven

 

 

Balalajka Blues

 

En nat i Kievs gader med kulde i min fod

Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues

 

Og babusjka traller med på den koldeste sang

Mens Balalajka Boris…

 

Skønt natten er vor egen og dagen den er kort

Spiller BB stadig balalajka blues

 

Jeg forstod det aldrig her i Kievs kolde nat

At nogen ku spille blues, men Boris han ku