DIGTE

Længsel ved juletid

Der gemmer sig et sted langt væk herfra

En længsel

Svær at se, høre

Tættest på

Kommer lugten, smagen

Følelsen er mangeartet

Der er mange følelser

At sætte ord og billeder på

Pakker følelserne ind

Længslen er lidt som guldet for enden af regnbuen

Men i erindringen et sted

Mest tilgængelig med duft og smag

Fysisk er følelsen stærkest

I drømmen

Gennemsigtig næsten uden substans

I nuet

Længslen efter nuet

Oplevelsen af at leve op til nuet

Findes ikke dér

Kun i erindringen

Og drømmen

-

Jeg tror vejen til dig findes

Den ligger måske lige for

Men omvejen har altid været lettest for mig

Måske fordi den er mindre trafikeret

Fornemmelsen

Fornemmelsen er der igen. Af jul og depression. Sneen daler tungt, og vinden fejer skidt gennem gaderne. Kommer regnen og visker fornemmelsen væk? Forhåbentlig.

Spiser D-vitamin som aldrig før. Labber hver en tapper solstråle i mig. Ser tv, Facebook, ud ad vinduet mod havnen. Fornemmelsen viser nye sider, får nye vinkler. Blandes med længsel. Som for Ole på en knold – med fårene. Som for bolværksmatroser på vej mod fjerne havne, iklædt vinterfrakker og kasketter.

Jeg kommer ingen vegne. Ingen sagosuppe at vende hjem til – den var der aldrig. Men længslen.

Kommer længslen før fornemmelsen?

Elskende på afveje

Nu kom de igen

Billederne, lydene

Hans hukommelse var god

Holdt ham vågen

En kvinde og en mand

En gyngende bil

Et skub i afgrunden

To elskende i flammer

Nu kom de igen

Billederne, lydene, stanken

Striber af sol

Striber af sol

strejfer rundt

En følelse af savn

rammer et sekund

dine kinder

og forsvinder

I det små

Små mystiske træk tryllebinder.

Snart er de søgende øjne dominerende, betragter, lader indtryk glide forbi, beslutter. Øjne der kontakter, ansigt der efterligner.

Så munden, lyde og stillinger, faste læber, truttelæber, visse charmerende tilsnigelser, en overlæbes sekundkorte vigen for underlæben, der hurtigt bliver domineret igen.

Næsefløje, som vibrerer og samles ved lydlige, kraftige presseøvelser, afslører ben i næsen og determination.

Ro i øjne og sind, dernæst eftertænksomhed i momenter og på stor dybde, der glider hen over det afslappede lille menneskes ansigt.

Øjenlåg der samler sig.

Og søvnen, der garanterer rivende udvikling.

Minder om det første, skræmmende syn.

En verden udenfor.

Væsner med kraftige lyde.

Ondt i lunger, tarme.

Skrig af påtvunget frihed.

Skrig på mad. En brystvorte lokker.

Så varme, dufte, suttebabs inden for rækkevidde.

Ingen forventninger, bare tilpasning.

Til livet.

De kalder det en lorteble – det kan de selv være!

Og hva' filen har de egentligtænkt at kalde mig???!!!

Altimens

Angreb fordrer forsvar og er det bedste forsvar

F-35 flyver og 75 børn dør i Gaza

Forsvar fordrer blod og skat

Våben og kamp eksporters til Ukraine

Empati og følelser uden på tøjet overføres ved hjælp af penge til nødstedte ukrainere

Folket vrøvler over mangel på velfærd, men vælger kyniske magtpersonager

Kræft sat på standby og fattige håb

Empati fordrer kynisme

En bededag forsvinder – vorherre bevares

Over tid skrider alt

Du er dansk og du dræber ved at betale til din stat – dine følelser i vold og magt

Atomvinter

Dommedag

Apokalypse

Ragnarok

Armageddon

Den yderste dag

Atomvinter

De elskendes historie

Et udbrud af gudernes kærlighed begravede et leje af elskov.

Til et minde om en tid med dominans og uretfærdighed. Natur og kultur på rov. Menneskets nederlag, men et varsel for eftertiden.

I dag har vi vulkanologer og psykologer – måske enkelte politikere. Men mest af alt os selv og hinanden – og kærligheden.

Små tegn

De små tegn, de der signaler, der er anderledes eller bare ikke er der, som de plejede, de vigtige ting, der var små, de store ting uden følelser, ligegyldige ting af stor betydning, hvem ved, om det hele betød noget, mens det varede og føltes vigtigt …

Her i min rede i juli

Her, oppe i min rede på anden sal, seks-syv meter over jordoverfladen ånder alt lige akkurat.

Med vinduer åbne for lyde, dufte, stank fra verden udenfor, stormer det dulmende, mens jeg sidder og sveder.

Også TV-apparatet er åbent, zapper mellem en film om Marilyn Monroe og Tour’en.

En thybo på gule vinger, Marilyn i en anden krop.

Fra det kommende fortov lyder hammerslagene, som tilpasser de næsten ens brosten. Brolæggeren gav mig lov til at træde på fliserne, da jeg lige skulle tømme bilen for to potentielt eksploderende øldåser.

Min pc i mit skød afslører varmen i skyggen: 32 grader C.

For brolæggeren i solen er der nærmere 40 grader C. Han nynner ikke sangen om Jens Vejmand.

En lysestage får et slag af en persienne og vælter, jeg lader den ligge, og der er ikke flere ting i fare.

Støv og nullermænd har samlet sig i krogene, jeg gider ikke fjerne skidtet.

Vandkogeren har lige stoppet opkoget, jeg gider ikke lave kaffe. I køleskabet ligger tre flasker danskvand med citrus, men de er lige lagt derind.

Rolf, som stadig er ren, kværner og suppleres af to andre kværner.

Det er godt at kunne zappe, selvom Marilyn ikke er ægte.

Min kontrabas står og giver mig dårlig samvittighed, men jeg orker ikke.

Støvet ses bedst i sollys – også derfor er persiennerne drejet for.

Om 20 minutter, plus minus, henter jeg en flaske danskvand.

Manden med kun én hjerne

Sjælden mand

Meget sjælden, tænkte hun

Hun stod og holdt øje

Med ham

Manden med kun én hjerne

Manden forsøgte at overtale hende

Til at tage imod en drink

Senere

Noget senere var de taget hen til hans lejlighed

Hun så ham ligge der

Afklædt

Manden med kun én hjerne

Manden forsøgte at overtale hende

Til at give slip

Til sidst

Helt til sidst holdt det op

Nu behøvede hun ikke se på ham

Blodig

Manden med kun én hjerne

Manden forsøgte at overtale hende

Til at lade være

Hun forlod uforløst hans lejlighed

Mens krigen ...

De små tegn, de der signaler, der er anderledes eller bare ikke er der, som de plejede, de vigtige ting, der var små, de store ting uden følelser, ligegyldige ting af stor betydning, hvem ved, om det hele betød noget, mens det varede og føltes vigtigt …

En weekendhilsen

Miskundhed og mildhed står knappe side om side med solens skin gennem min stues forrude. Mit øjeblik mod den evindelige verden gennemgæres af lakket længsel efter inderlighed og megen morskab, ej ubesudlet som vinden, der uden skyld strejfer og flirter med husets røde facade og slår havjod og havnehørm ind fra vest. Thi kendes forrest kærlighed og skulderklap. Rigtig dejlig weekend!

Om månen

er der i ny og næ skrevet og sagt meget

om farven, om manden, om trækkraften, om landing eller ikke, om første til fjerde kvarter, om manglende hårvækst, fuld eller ej – mest ej, en drabelig drabant, varulve, vampyrer og deslige

når månen lyser på os, er der skyfrit, det ved man jo bare, helt af sig selv, men også fordi himlen giver lov

så drages man, lader lysten fri fra det omklamrende etisk korrekte

din sjæl, dit sind hæves i månens skær, og du kysser med andet end læber

metafysik og metamorfoser smelter i månediglen, dampene spreder sig, skyer erstatter klarhed

du rammes hårdt af frisk vind og stille regn , som om månen undskylder

Hørmende hengemt

Den kendte hørm hænger i rummet, minder om mennesker, strandet i håbløshed, opskyl fra fjerne fortider. Under nedbrydning, alligevel tro mod en gud, som skulle beskytte noget, som guden skulle have skabt.

Lugtesansen ligger nærmest lige for til at genkalde minder fra mange liv oppe og nede og midt imellem.

Behov, pligt, rædsler og hygge hørmer her på samme måde, i støvet, bag tavler, i kalken, stolen deroppe – og korset med en figur af den døde af protagonisterne. By proxy optræder et menneske i sort og hvidt – mest sort, som med sin oprigtighed skiller vandene.

De få fremmødte, spredt i sporadiske grupper med sorte bøger foran sig på den grå hylde, oplader hver sin røst, ledt af en stående sanger og orgelpiber fra loftet, himlen by proxy.

Hørmen hilser altid velkommen, huset er åbent for alle.

Genopstandelse fra den hengemte, hørmende ugudelighed er ikke mulig.

Medmindre mennesket vil. Mennesket.

Hvis du forsvandt

Hvis du forsvandt, hvem ville lede?
Hvis nogen ville lede, ville de finde dig?
Hvis du blev fundet, ville du blive genkendt?
Hvis du blev genkendt, ville du blive kaldt savnet?
Elsket? Hadet? Foragtet?
Men du skulle jo findes!
Engang fandtes du…

Kold sommer

Udenfor er der koldt og tørt

Men det er sommer

Og der er sol over landet, sol over staten, sol over tinget, sol over våben, over krig og tørke, over idioti, penge og egoisme, debat om jorden – og alt andet selvfølgeligt

Brisen kommer via norske fjelde hen over vand & land

Varme venter om hjørnet, det er søndenvinden

Lyse nætter tager det meste af søvnen

Fuldmånen er lige så ihærdig

Men det er sommer

Kold sommer

Kold

Om månen

er der i ny og næ skrevet og sagt meget

om farven, om manden, om trækkraften, om landing eller ikke, om første til fjerde kvarter, om manglende hårvækst, fuld eller ej – mest ej, en drabelig drabant, varulve, vampyrer og deslige

når månen lyser på os, er der skyfrit, det ved man jo bare, helt af sig selv, men også fordi himlen giver lov

så drages man, lader lysten fri fra det omklamrende etisk korrekte

din sjæl, dit sind hæves i månens skær, og du kysser med andet end læber

metafysik og metamorfoser smelter i månediglen, dampene spreder sig, skyer erstatter klarhed

du rammes hårdt af frisk vind og stille regn , som om månen undskylder

Vi kæmper

Vi kæmper for at forbedre

Livet dagen og vejen

Vi overlever

Vi lever

Vi er

Vi

V er tegnet for sejr

Men blot et tegn

Håbløst

En håbløs og hovedløs kommentar

Otte borde står som hvidklædte spøgelser på rad og venter på budbærerne
Bud om undergang og inddæmning
Meteorer er på afveje

Pandemiske panoramaer
Diametrale dramaer
Larmende lamaer

Debil desperation
Hensynsløse hamstere
Gnavne gnavere

Magtmedier
Mediemagt

Håb er et fattigt ord
For enden af alt er der ikke endnu

SANGE

Trabitur til Dybbøl Skanse

Jeg er på vej mod Dybbøl Skanse

I min toptuned’ Trabi nr. fem

Ned til det historiske vingesus og sanse

Lidt over grænsen og så måske hjem

For vi skændtes fra solen gik ned

og til den stod op, vi blev ved og ved

Så jeg er på vej mod Dybbøl

Og det er lige før jeg er frem’

Jeg står ved en af de sorte kanoner

Kigger dybt i det sorte rør

Historiens hul, kugler og koner

Vender mig mod vinden i voldsomt humør

For vi skændtes fra solen gik ned

Og til den stod op, vi blev ved og ved

Og jeg står nu ved kanonen

Og tænker på hvad jeg vil gøre

Så var det, at jeg strakte våben og stak dig en

Tog nøgler og tøj, vasked’ mig, blev ikke ren

Og ud i bilen, led og ked, skamfuld og gal

Gassed’ op så naboen vågned’ før normalt

Sønderborg, Alssund, havnen, et slot

Gråsten, Kollund, kærlighed på skafot

Kupfermühle, indkøb, vin, øl og slik

Til at bestik’ og lidt til at drik’

For vi skændtes fra solen gik ned

Og vi blev ved, blev ved og ved

Så nu er jeg på vej

Men hvorhen det ved jeg sgu ikk’

Hinandens hemmelighed

Min lemfældighed i aften, min manddoms lunkne agt

Min gøren og min laden, min tone og min takt

Næppe noget for nogen at misforstå

Glimtet i de øjne, da hun sku' til at gå

Ska' vi være hinandens hemmelighed

ude i byen et sted

et øjebliks taknemlighed

og ka' vi være i fred

Ka' vi være i fred

Vil du elske, vil du ære spurgte præsten i den tro

at det hele nok sku' gå, mens englene de lo

Ja, ja, sagde vi begge, beredt' på livets vej

De gode år kom først, men glemt, da ja blev til nej

Ska' vi være hinandens hemmelighed ...

Påskelam

Der var trængsel og næsten ikke en vogn at få

Der var længsel efter lam, man maste bare på

Men jeg gik roligt rundt og så mig om

Og studerede hver kvinde som kom

For det var lørdag, lang, lang lørdag og forår

Og det var påske og der var masser tilbage endnu

For det var forår og kvinder havde fået sat hår

Og der var andre end mig som gik rundt mer’ end de sku’

Efter fredag er lang lørdag den næst’

Af frosne lam og levende er de sidste de bedst’

Og så så jeg hende stå nogle meter tilbage

Og kigge på en dåse med stegte sild i lage

Jeg tror hun ku’ mærke noget med nakken

Hun skyndte sig at lægge dem tilbage i stakken

Måske syntes hun at det var for høj en pris

At betale for at bli’ begloet af en gris

Men gris eller ej jeg så dog hendes øjne

Et var brunt, det andet blåt, flakked’ forfløjne

Mens jeg prøved’ at holde dem fast i mit ho’d

Blev jeg rundt på gulvet og jeg tror hun forstod

Og med ét var hun gået helt uden et kvæk

Og de frølår jeg stod med dem lagde jeg væk

Og skyndte mig til kassen med min vogn så tom

Og ka’ ikke beskrive hvad jeg følte mig som

Lysglimt ved solhverv

Et lysglimt i kulden

hvor mørket søger hen

En vinter vågner af sit hi

Hvide krystaller

Mønstre af spor

Et nødvendigt tilfældigt maleri

Hvor solhvervet danser på grænsen til liv

Og mulige mennesker står op

Hvor livsgnisten leger med stjernestøv

Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop

Et vildskud i mørket

Får foråret frem

Som Big Bang engang blev skabt

Et brøl over marken

Og lærker letter

Sang om alt som ku’ gå tabt

Hvor solhvervet danser på grænsen til liv

Og mulige mennesker står op

Hvor livsgnisten leger med stjernestøv

Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop

At drukne i drifter,

Svømme i hav

Blandt alger og tang

I dybder

Hvor kroppen

Og sjælen bli’r ét endnu en gang

Hvor solhvervet danser …

Svar til maj

Mens sommeren venter på sit gennembrud

Flakker foråret forvildet rundt

Snart sne, snart regn, snart tørt

Og gi’r sig nok ikke før sidste sekund

Livets gang gør mig tem’lig glad

/: Og drøm om os

Som svar til maj :/

Mens solen svømmer rundt i vand

Blinkende lygter i regn

Slår en gnist, lyder brag

Vidunderligt voldsomt tegn

Livets gang….

Vinter er på standby

Jeg ved den er på vej

Når længsel efter varme

Overrumpler mig

Livets gang….

Kære kvind’

Kære kvind, kære tøs

Mangler du en mand

Kom til mig, slå dig løs

Giv dit smil en ekstra tand

Jeg forstår, jeg kan se

Hvad du græder for

Kom til mig, faldne fe

Lad mig hele dit sår

(Solo - bluesharpe)

/: Jeg elsker dig, brug dog mig

Jeg mangler en kvind

Kom til mig, kom til mig, kom og leg

Balalajka Blues

En nat i Kievs gader med kulde i min fod

Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues

Og babusjka traller med på den koldeste sang

Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues

Skønt natten er vor egen og dagen den er kort

Spiller Balalajka Boris stadig balalajka blues

Jeg forstod det aldrig her i Kievs kolde nat

At nogen ku spille blues, men Boris han ku

Sjælens Varmeværk

Jeg elsker livet

Se sol stå op, gå ned

leve nu - blive ved

Dyrke alt, der minder om det

Jeg elsker natten

Dit godnat til mig

Dyrke dig lidt mere

Finde søvnen sammen - samme vej

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

Jeg elsker dagen

Dit godmor’n til mig

Glade øjne, smil

Nøgen sandhed, lagenleg

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

(Mellemspil)

Kom an, alt der værker

Modgang som forstærker

Min trang til kærlighed

Og gode år i ro og fred

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

Da vi leved’

Ka’ du huske da vi leved’

Af franskbrød og makrel, øl og tjald

Og ka du huske da vi død’ af grin

Til Pink Floyd, Stones og Gasolin

Vi drøned’ rundt i mi’ fars Ford

For fa’n, og det var stort

Men det var oss’ noget lort

Hver vinter var vi stiv’ af sprut

Hver sommer var vi på græs

Og efteråret gik sin gang

Mæ å syng’ frihedssang’

Om forår og piger og kærlighed

Og alt vi ville gøre ve’ed

Man er hvad man ved

Ka’ du husk’ da vi mindedes

Da vi var yngre endnu

Og de bygged’ en idrætshal

Så vi ku’ komme til bal

Vi drak os fuld’, og Puch vi kørt’

Det ku’ ikk’ bli’ stør’

Man er hvad man tør

Ka’ du husk’ da vi ble’ gift

Ka’ du husk da vi fik børn

Eller var det omvendt, måske

Det ’ no’n dage sid’n

Tiden går hele tid’n

Kan du huske da vi levede

Kan du huske da vi død’ af grin

Men det var oss’ noget lort

Det var oss’ noget lort

Det var John og så Mona

Det var John og så Mona fra molen
Han var fisker og hun den bedste i byen
Hun var med rogn under kjolen
Måske var det Johns, måske Jens Lyn

En aften med penge på lommen
Med armstift i hulen - og gummi nok
De bedste venner for gommen
Havde sørget for alt: lidt lir og lidt chok

På torvet hvor der var udsalg
Stod han i kjol’ og mascara
Og solgte kys, kæmpe udvalg
Tjent’ en time hos bagerens Klara

Det var John…

Vi vækkede Klara, klokken fir’ samme nat
John fik både sex, sladder og chok
Jeg fandt ud af alt, da han så brat
Kom og gav mig røvfuld - og jeg fik nok

For Klara kendte alle og vice versa
Ku' jo alle historier og rygter i byen
Det hun fortalt’ ham kom lidt på tværs af
Et bryllup, en sandhed om Jens Lyn

Det var John og så Mona fra molen
Men nu er det mig og nu står jeg her
Og Mona, hun gør rent hen’ på skolen
Jeg passer børn og vi venter på fler’

Det er os

En tørlagt fustage i et myldrende værtshus

En forladt limousine der forlader en fest

En ryddet togkupé ved S-togsstationen

Et gråligt håb, en mikron fra alt det bedst'

Det er os, når baren er lukket

Det er os, når lyset er slukket

Det er os, når øllet er drukket

Det er os i vor egen nøddeskal

Et flammende begær i et bæger af guld

Et hunkøns våben bli'r lagt

Et vanvittigt, forelsket øjebliks varme

En fjern rumlig klang af fordums pragt

Det er os, når øllet det flyder

Det er os, når skål'ene lyder

Det er os, mens stemningen syder

Det er os, værtshusets (s)vanepar

2 levende lys brænder langsomt ned

2 lunkne lastrum fyldes gradvis op

2 rige, totalt rådvilde legemer

2 fulde sanser, 2 fulde flop

Det er os før baren den lukker

Det er os, når sjælene sukker

Det er os, når bartenderen bukker

sig efter 2 øl mer' til os

Fra ilden til asken, fra baren ud i natten

Vi holder hinanden fra at synke hen

Vi går hjem i seng, en pige, en dreng

og ser os selv som unge igen

Det er os, lad fuldskaben råde

Det er os, i nattens nåde

Det er os, en drivende flåde

Et bølgende hav på gyngende grund

Luftspejling

Hun kom svævende på et fortov

og landede lige ud for mig

Jeg havde lige fået orlov

Og en kop kaffe, da hun sa’ hej

Hun satte sig ned og fortalte

uden mening for mig

Hun drak en snaps og betalte

og fløj sin vej

Jeg fik ikke sagt et ord mens hun sad og talt’

Ærgred’ mig gul og grøn overalt

Hun var så skøn, dufted’ så frisk

Med lysende øjne (som få)

Hun blev siddende alligevel

Helt inde i mig

Jeg har aldrig ku’ forstå mig selv

jeg lod hende gå sin vej

Men det var nok fordi

Noget skal gå op i luft

Før det begynder er det forbi

Helt uden for al fornuft

Jeg fik ikke sagt et ord…

Med bankende hjerte er jeg

Igen på (fortovs)restaurant

På nærmeste fortov viser sig

Ingen denne gang

Jeg ville jo godt

Jeg er kommet ud i aften

på et plan som varer ved

Jeg er kommet helt alene

uden planlagt mål & med

Alle andre kigger på mig

som på en mand der ligger ned

Ved et bord er Vagabonden

og hans Lady godt i gang

Hun en bly buket blomster,

vandet af hans hyrdesang

Det ' kun mig der kigger på dem

væmmes ved hans stemmes hule klang

Jeg ville jo godt være violen

i de øjne og jasminen i det hår

Jeg ku' godt ha' været kjolen

let og kølig rundt om hendes lår

Jeg sku' gerne være saltet

i tårerne der triller ned

som perler på overlæben

som tungen leger med

I baren sidder Solvejg

og snakker stille med sig selv

Skeen cirkler rundt i kaffen

der er sort som hendes held

Hun er vel egentlig god nok

bare skidt hun har det skidt

Sku' jeg sætte lidt på spil

og sige hej - jeg har det lidt

Som om villigheden vender vrangen ud –

det gør den tit

Jeg ku' godt have været en anden

end den jeg p.t. er

Jeg ku' være gået fra forstanden

bare for at ha' dig her

Jeg har elsket som alle andre

Jeg kan nok elske lidt mer'

Det ' så svært at sku' forandre

så jeg kan bli' som jeg sku' vær'

Jeg ville jo godt være violen

i dine øjne og jasminen i dit hår

Jeg ku' godt ha' mønstret kjolen

krøbet let og køligt rundt om dine lår

Jeg sku' gerne være saltet

i tårerne der triller ned

eller i perlerne på overlæben

som tungen leger med

Fanø-pige

Ingen tid til æ gadedrenge
Der larmer henne I Kongensgade
Eller æ piger omme i Borgergade
For i nat vil a vær’ hos dig

I nat vil jeg tage den tur
Mæ Menja til æ Fanø-side
Tage hende med å æ Hjørnekro
En Odense classic og en shot lakrids af de go’e

For å æ ø er et rigtig fedt
Med mi’ kærs’t midt i en lørdag nat
Alle de bedste drøm’ i mig
Når jeg går hjem ad Hovedgad’n med dig

Sha la la la la la la
Sha la la la la la la la la
Sha la la la la la la la
Sha la la la * Jeg er forelsket I en Fanø-pige (repeat till *)

Hun ta’r mig med si’ smil og charm’
Og holder mig fast i si’ arm
Hun gi’r mig det hele igen, igen
Og en skønne dag vil hun bær’ mi’ ring

Lad vær’ å forstyrre mig, mand
Jeg skal hen å besøg’ mi’ pig’
Og ingen andre ting i æ den vide verden
Betyder noget, kun mi kærlighed til en Fanø-pige

Sha la la la la la la
Sha la la la la la la la la
Sha la la la la la la la
Sha la la la Jeg er forelsket I en Fanø-pige

Solo

Sha la….