At skrive er frigørende

Som forfatter har jeg frihed til at sætte ord på følelser, oplevelser, tanker, opdigte, forvanske, lyve, beskrive, karikere, ironisere, forbande ...

Lade sig rive med af indtryk og planlægge. Styre din egen verden. Underholde. Grineflip over egne udladninger. Skrive sig selv til tårer - om en fortid og en mistet nutid. Men midt i det hele: kærlighed.

Of cloudless climes and starry skies;
And all that’s best of dark and bright
Meet in her aspect and her eyes;
Thus mellowed to that tender light
Which heaven to gaudy day denies.

One shade the more, one ray the less,
Had half impaired the nameless grace
Which waves in every raven tress,
Or softly lightens o’er her face;
Where thoughts serenely sweet express,
How pure, how dear their dwelling-place.

And on that cheek, and o’er that brow,
So soft, so calm, yet eloquent,
The smiles that win, the tints that glow,
But tell of days in goodness spent,
A mind at peace with all below,
A heart whose love is innocent!

(Lord Byron, 1788-1824)

Tænk over det …

Hvis du røver en bank, vil du ikke have problemer med at betale for mad og husleje, de næste mange år, uanset om det lykkes eller ej.

Tænker tvillinger nogensinde over, at en af dem ikke var planlagt?

Tænk, hvis hunde kun kommer tilbage med pinden, fordi de tror, at vi elsker at kaste den?

Hvis du river hul i et net, er der faktisk færre huller, end der var før.

Hvis gift bliver for gammelt, er det så mere eller mindre giftigt end før?

Hvor langt tilbage i tiden skal man, før det betragtes som arkæologi og ikke gravrøveri?

80’er og 90’er generationerne er de sidste generationer, hvis babybilleder ikke er taget med en mobiltelefon.

Hvis man bliver 70 år gammel, bruger man 10 år af sit liv på mandage. Jøsses!

Hvordan kan vampyrer se så velsoignerede ud, når de ikke kan se sig selv i spejlet?

Traditionen med tandfeen lærer børn, at de kan sælge deres kropsdele for penge.