Opdateret 09.12.2020
At skrive er frigørende
Som forfatter har jeg frihed til at sætte ord på følelser, oplevelser, tanker, opdigte, forvanske, lyve, beskrive, karikere, ironisere, forbande ...
Lade sig rive med af indtryk og planlægge. Styre din egen verden. Underholde. Grineflip over egne udladninger. Skrive sig selv til tårer - om en fortid og en mistet nutid. Men midt i det hele: kærlighed.
Til en Veninde
Der er en Trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.
Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.
Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.
Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar —
Som jeg umulig kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.
(Emil Aarestrup, 1838)