Sange

Trabitur til Dybbøl Skanse


Jeg er på vej mod Dybbøl Skanse

I min toptuned’ Trabi nr. fem

Ned til det historiske vingesus og sanse

Lidt over grænsen og så måske hjem

For vi skændtes fra solen gik ned

og til den stod op, vi blev ved og ved

Så jeg er på vej mod Dybbøl

Og det er lige før jeg er frem’


Jeg står ved en af de sorte kanoner

Kigger dybt i det sorte rør

Historiens hul, kugler og koner

Vender mig mod vinden i voldsomt humør

For vi skændtes fra solen gik ned

Og til den stod op, vi blev ved og ved

Og jeg står nu ved kanonen

Og tænker på hvad jeg vil gøre


Så var det, at jeg strakte våben og stak dig en

Tog nøgler og tøj, vasked’ mig, blev ikke ren

Og ud i bilen, led og ked, skamfuld og gal

Gassed’ op så naboen vågned’ før normalt


Sønderborg, Alssund, havnen, et slot

Gråsten, Kollund, kærlighed på skafot

Kupfermühle, indkøb, vin, øl og slik

Til at bestik’ og lidt til at drik’

For vi skændtes fra solen gik ned

Og vi blev ved, blev ved og ved

Så nu er jeg på vej

Men hvorhen det ved jeg sgu ikk’



Hinandens hemmelighed

 

Min lemfældighed i aften, min manddoms lunkne agt

Min gøren og min laden, min tone og min takt

Næppe noget for nogen at misforstå

Glimtet i de øjne, da hun sku' til at gå

 

Ska' vi være hinandens hemmelighed

ude i byen et sted

et øjebliks taknemlighed

og ka' vi være i fred

Ka' vi være i fred

 

Vil du elske, vil du ære spurgte præsten i den tro

at det hele nok sku' gå, mens englene de lo

Ja, ja, sagde vi begge, beredt' på livets vej

De gode år kom først, men glemt, da ja blev til nej

 

Ska' vi være hinandens hemmelighed ...



Påskelam


Der var trængsel og næsten ikke en vogn at få

Der var længsel efter lam, man maste bare på

Men jeg gik roligt rundt og så mig om

Og studerede hver kvinde som kom


For det var lørdag, lang, lang lørdag og forår

Og det var påske og der var masser tilbage endnu

For det var forår og kvinder havde fået sat hår

Og der var andre end mig som gik rundt mer’ end de sku’


Efter fredag er lang lørdag den næst’

Af frosne lam og levende er de sidste de bedst’

Og så så jeg hende stå nogle meter tilbage

Og kigge på en dåse med stegte sild i lage


Jeg tror hun ku’ mærke noget med nakken

Hun skyndte sig at lægge dem tilbage i stakken

Måske syntes hun at det var for høj en pris

At betale for at bli’ begloet af en gris


Men gris eller ej jeg så dog hendes øjne

Et var brunt, det andet blåt, flakked’ forfløjne

Mens jeg prøved’ at holde dem fast i mit ho’d

Blev jeg rundt på gulvet og jeg tror hun forstod


Og med ét var hun gået helt uden et kvæk

Og de frølår jeg stod med dem lagde jeg væk

Og skyndte mig til kassen med min vogn så tom

Og ka’ ikke beskrive hvad jeg følte mig som



Lysglimt ved solhverv


Et lysglimt i kulden

hvor mørket søger hen

En vinter vågner af sit hi

Hvide krystaller

Mønstre af spor

Et nødvendigt tilfældigt maleri


Hvor solhvervet danser på grænsen til liv

Og mulige mennesker står op

Hvor livsgnisten leger med stjernestøv

Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop


Et vildskud i mørket

Får foråret frem

Som Big Bang engang blev skabt

Et brøl over marken

Og lærker letter

Sang om alt som ku’ gå tabt


Hvor solhvervet danser på grænsen til liv

Og mulige mennesker står op

Hvor livsgnisten leger med stjernestøv

Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop


At drukne i drifter,

Svømme i hav

Blandt alger og tang

I dybder

Hvor kroppen

Og sjælen bli’r ét endnu en gang


Hvor solhvervet danser …



Svar til maj


Mens sommeren venter på sit gennembrud

Flakker foråret forvildet rundt

Snart sne, snart regn, snart tørt

Og gi’r sig nok ikke før sidste sekund

Livets gang gør mig tem’lig glad

/: Og drøm om os

Som svar til maj :/


Mens solen svømmer rundt i vand

Blinkende lygter i regn

Slår en gnist, lyder brag

Vidunderligt voldsomt tegn

Livets gang….


Vinter er på standby

Jeg ved den er på vej

Når længsel efter varme

Overrumpler mig


Livets gang….



Kære kvind’


Kære kvind, kære tøs

Mangler du en mand

Kom til mig, slå dig løs

Giv dit smil en ekstra tand


Jeg forstår, jeg kan se

Hvad du græder for

Kom til mig, faldne fe

Lad mig hele dit sår


(Solo - bluesharpe)


/: Jeg elsker dig, brug dog mig

Jeg mangler en kvind

Kom til mig, kom til mig, kom og leg



Balalajka Blues


En nat i Kievs gader med kulde i min fod

Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues


Og babusjka traller med på den koldeste sang

Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues


Skønt natten er vor egen og dagen den er kort

Spiller Balalajka Boris stadig balalajka blues


Jeg forstod det aldrig her i Kievs kolde nat

At nogen ku spille blues, men Boris han ku



Sjælens Varmeværk


Jeg elsker livet

Se sol stå op, gå ned

leve nu - blive ved

Dyrke alt, der minder om det

 

Jeg elsker natten

Dit godnat til mig

Dyrke dig lidt mere

Finde søvnen sammen - samme vej

 

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

 

Jeg elsker dagen

Dit godmor’n til mig

Glade øjne, smil

Nøgen sandhed, lagenleg

 

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk

 

(Mellemspil)

 

Kom an, alt der værker

Modgang som forstærker

Min trang til kærlighed

Og gode år i ro og fred

 

Du er smuk, sjov og klog og stærk

Du er sjælens varmeværk


Da vi leved’


Ka’ du huske da vi leved’

Af franskbrød og makrel, øl og tjald

Og ka du huske da vi død’ af grin

Til Pink Floyd, Stones og Gasolin

Vi drøned’ rundt i mi’ fars Ford

For fa’n, og det var stort

Men det var oss’ noget lort


Hver vinter var vi stiv’ af sprut

Hver sommer var vi på græs

Og efteråret gik sin gang

Mæ å syng’ frihedssang’

Om forår og piger og kærlighed

Og alt vi ville gøre ve’ed

Man er hvad man ved


Ka’ du husk’ da vi mindedes

Da vi var yngre endnu

Og de bygged’ en idrætshal

Så vi ku’ komme til bal

Vi drak os fuld’, og Puch vi kørt’

Det ku’ ikk’ bli’ stør’

Man er hvad man tør


Ka’ du husk’ da vi ble’ gift 

Ka’ du husk da vi fik børn

Eller var det omvendt, måske

Det ’ no’n dage sid’n

Tiden går hele tid’n


Kan du huske da vi levede

Kan du huske da vi død’ af grin

Men det var oss’ noget lort

Det var oss’ noget lort



Det var John og så Mona

 

Det var John og så Mona fra molen
Han var fisker og hun den bedste i byen
Hun var med rogn under kjolen
Måske var det Johns, måske Jens Lyn

 

En aften med penge på lommen
Med armstift i hulen - og gummi nok
De bedste venner for gommen
Havde sørget for alt: lidt lir og lidt chok

På torvet hvor der var udsalg
Stod han i kjol’ og mascara
Og solgte kys, kæmpe udvalg
Tjent’ en time hos bagerens Klara

Det var John…


Jo, jo, vi holdt polter for John
Jeg husker også da vi løb på Mona
Og hendes veninde, hånd i hånd
Og de klamme karle henne fra Fona

 

Hun smilt’, vi vinked’ igen
Vi råbte sjofle ord til dem fra Fona
De skreg vi var misundelige mænd
De havde nok ret, og så havde de Mona

Det var John…

Vi vækkede Klara, klokken fir’ samme nat
John fik både sex, sladder og chok
Jeg fandt ud af alt, da han så brat
Kom og gav mig røvfuld - og jeg fik nok

 

For Klara kendte alle og vice versa
Ku' jo alle historier og rygter i byen
Det hun fortalt’ ham kom lidt på tværs af
Et bryllup, en sandhed om Jens Lyn


Det var John og så Mona fra molen
Men nu er det mig og nu står jeg her
Og Mona, hun gør rent hen’ på skolen
Jeg passer børn og vi venter på fler’



Det er os


En tørlagt fustage i et myldrende værtshus

En forladt limousine der forlader en fest

En ryddet togkupé ved S-togsstationen

Et gråligt håb, en mikron fra alt det bedst'

Det er os, når baren er lukket

Det er os, når lyset er slukket

Det er os, når øllet er drukket

Det er os i vor egen nøddeskal


Et flammende begær i et bæger af guld

Et hunkøns våben bli'r lagt

Et vanvittigt, forelsket øjebliks varme

En fjern rumlig klang af fordums pragt

Det er os, når øllet det flyder

Det er os, når skål'ene lyder

Det er os, mens stemningen syder

Det er os, værtshusets (s)vanepar


2 levende lys brænder langsomt ned

2 lunkne lastrum fyldes gradvis op

2 rige, totalt rådvilde legemer

2 fulde sanser, 2 fulde flop

Det er os før baren den lukker

Det er os, når sjælene sukker

Det er os, når bartenderen bukker

sig efter 2 øl mer' til os


Fra ilden til asken, fra baren ud i natten

Vi holder hinanden fra at synke hen

Vi går hjem i seng, en pige, en dreng

og ser os selv som unge igen

Det er os, lad fuldskaben råde

Det er os, i nattens nåde

Det er os, en drivende flåde

Et bølgende hav på gyngende grund



Luftspejling


Hun kom svævende på et fortov

og landede lige ud for mig

Jeg havde lige fået orlov

Og en kop kaffe, da hun sa’ hej


Hun satte sig ned og fortalte

uden mening for mig

Hun drak en snaps og betalte

og fløj sin vej


Jeg fik ikke sagt et ord mens hun sad og talt’

Ærgred’ mig gul og grøn overalt

Hun var så skøn, dufted’ så frisk

Med lysende øjne (som få)


Hun blev siddende alligevel

Helt inde i mig

Jeg har aldrig ku’ forstå mig selv

jeg lod hende gå sin vej


Men det var nok fordi

Noget skal gå op i luft

Før det begynder er det forbi

Helt uden for al fornuft


Jeg fik ikke sagt et ord…


Med bankende hjerte er jeg

Igen på (fortovs)restaurant

På nærmeste fortov viser sig

Ingen denne gang



Jeg ville jo godt


Jeg er kommet ud i aften

på et plan som varer ved

Jeg er kommet helt alene

uden planlagt mål & med

Alle andre kigger på mig

som på en mand der ligger ned

 

Ved et bord er Vagabonden

og hans Lady godt i gang

Hun en bly buket blomster,

vandet af hans hyrdesang

Det ' kun mig der kigger på dem

væmmes ved hans stemmes hule klang

 

Jeg ville jo godt være violen

i de øjne og jasminen i det hår

Jeg ku' godt ha' været kjolen

let og kølig rundt om hendes lår

Jeg sku' gerne være saltet

i tårerne der triller ned

som perler på overlæben

som tungen leger med

 

I baren sidder Solvejg

og snakker stille med sig selv

Skeen cirkler rundt i kaffen

der er sort som hendes held

Hun er vel egentlig god nok

bare skidt hun har det skidt

Sku' jeg sætte lidt på spil

og sige hej - jeg har det lidt

 

Som om villigheden vender vrangen ud –

det gør den tit

 

Jeg ku' godt have været en anden

end den jeg p.t. er

Jeg ku' være gået fra forstanden

bare for at ha' dig her

Jeg har elsket som alle andre

Jeg kan nok elske lidt mer'

Det ' så svært at sku' forandre

så jeg kan bli' som jeg sku' vær'

 

Jeg ville jo godt være violen

i dine øjne og jasminen i dit hår

Jeg ku' godt ha' mønstret kjolen

krøbet let og køligt rundt om dine lår

Jeg sku' gerne være saltet

i tårerne der triller ned

eller i perlerne på overlæben

som tungen leger med




Alle sange copyright Henrik Nissen