.jpg?etag=%229fa-622c9209%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=180%2B31&quality=85){kind=small}
Trabitur til Dybbøl Skanse
Jeg er på vej mod Dybbøl Skanse
I min toptuned’ Trabi nr. fem
Ned til det historiske vingesus og sanse
Lidt over grænsen og så måske hjem
For vi skændtes fra solen gik ned
og til den stod op, vi blev ved og ved
Så jeg er på vej mod Dybbøl
Og det er lige før jeg er frem’
Jeg står ved en af de sorte kanoner
Kigger dybt i det sorte rør
Historiens hul, kugler og koner
Vender mig mod vinden i voldsomt humør
For vi skændtes fra solen gik ned
Og til den stod op, vi blev ved og ved
Og jeg står nu ved kanonen
Og tænker på hvad jeg vil gøre
Så var det, at jeg strakte våben og stak dig en
Tog nøgler og tøj, vasked’ mig, blev ikke ren
Og ud i bilen, led og ked, skamfuld og gal
Gassed’ op så naboen vågned’ før normalt
Sønderborg, Alssund, havnen, et slot
Gråsten, Kollund, kærlighed på skafot
Kupfermühle, indkøb, vin, øl og slik
Til at bestik’ og lidt til at drik’
For vi skændtes fra solen gik ned
Og vi blev ved, blev ved og ved
Så nu er jeg på vej
Men hvorhen det ved jeg sgu ikk’
Hinandens hemmelighed
Min lemfældighed i aften, min manddoms lunkne agt
Min gøren og min laden, min tone og min takt
Næppe noget for nogen at misforstå
Med blinket i de øjne, da hun sku' til at gå
Ska' vi være hinandens hemmelighed
ude i byen et sted
et øjebliks taknemlighed
og ka' vi være i fred
Ka' vi være i fred
Vil du elske, vil du ære spurgte præsten i den tro
at det hele nok sku' gå, mens englene de lo
Ja, ja, sagde vi begge, beredt' på livets vej
De gode år kom først, men glemt, da ja blev til nej
Ska' vi være hinandens hemmelighed ...
Påskelam
Der var trængsel og næsten ikke en vogn at få
Der var længsel efter lam, man maste bare på
Men jeg gik roligt rundt og så mig om
Og studerede hver kvinde som kom
For det var lørdag, lang, lang lørdag og forår
Og det var påske og der var masser tilbage endnu
For det var forår og kvinder havde fået sat hår
Og der var andre end mig som gik rundt mer’ end de sku’
Efter fredag er lang lørdag den næst’
Af frosne lam og levende er de sidste de bedst’
Og så så jeg hende stå nogle meter tilbage
Og kigge på en dåse med stegte sild i lage
Jeg tror hun ku’ mærke noget med nakken
Hun skyndte sig at lægge dem tilbage i stakken
Måske syntes hun at det var for høj en pris
At betale for at bli’ begloet af en gris
Men gris eller ej jeg så dog hendes øjne
Et var brunt, det andet blåt, flakked’ forfløjne
Mens jeg prøved’ at holde dem fast i mit ho’d
Blev jeg rundt på gulvet og jeg tror hun forstod
Og med ét var hun gået helt uden et kvæk
Og de frølår jeg stod med dem lagde jeg væk
Og skyndte mig til kassen med min vogn så tom
Og ka’ ikke beskrive hvad jeg følte mig som
Lysglimt ved solhverv
Et lysglimt i kulden
hvor mørket søger hen
En vinter vågner af sit hi
Hvide krystaller
Mønstre af spor
Et nødvendigt tilfældigt maleri
Hvor solhvervet danser på grænsen til liv
Og mulige mennesker står op
Hvor livsgnisten leger med stjernestøv
Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop
Et vildskud i mørket
Får foråret frem
Som Big Bang engang blev skabt
Et brøl over marken
Og lærker letter
Sang om alt som ku’ gå tabt
Hvor solhvervet danser på grænsen til liv
Og mulige mennesker står op
Hvor livsgnisten leger med stjernestøv
Sekundet før fremtid når nutid og kysser din krop
At drukne i drifter,
Svømme i hav
Blandt alger og tang
I dybder
Hvor kroppen
Og sjælen bli’r ét endnu en gang
Hvor solhvervet danser …
Svar til maj
Mens sommeren venter på sit gennembrud
Flakker foråret forvildet rundt
Snart sne, snart regn, snart tørt
Og gi’r sig nok ikke før sidste sekund
Livets gang gør mig tem’lig glad
/: Og drøm om os
Som svar til maj :/
Mens solen svømmer rundt i vand
Blinkende lygter i regn
Slår en gnist, lyder brag
Vidunderligt voldsomt tegn
Livets gang….
Vinter er på standby
Jeg ved den er på vej
Når længsel efter varme
Overrumpler mig
Livets gang….
Kære kvind’
Kære kvind, kære tøs
Mangler du en mand
Kom til mig, slå dig løs
Giv dit smil en ekstra tand
Jeg forstår, jeg kan se
Hvad du græder for
Kom til mig, faldne fe
Lad mig hele dit sår
(Solo - bluesharpe)
/: Jeg elsker dig, brug dog mig
Jeg mangler en kvind
Kom til mig, kom og leg
Balalajka Blues
En nat i Kievs gader med kulde i min fod
Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues
Og babusjka traller med på den koldeste sang
Mens Balalajka Boris spiller balalajka blues
Skønt natten er vor egen og dagen den er kort
Spiller Balalajka Boris stadig balalajka blues
Jeg forstod det aldrig her i Kievs kolde nat
At nogen ku spille blues, men Boris han ku
Da vi leved’
Ka’ du huske da vi leved’
Af franskbrød og makrel, øl og tjald
Og ka du huske da vi død’ af grin
Til Pink Floyd, Stones og Gasolin
Vi drøned’ rundt i mi’ fars Ford
For fa’n, og det var stort
Men det var oss’ noget lort
Hver vinter var vi stiv’ af sprut
Hver sommer var vi på græs
Og efteråret gik sin gang
Mæ å syng’ frihedssang’
Om forår og piger og kærlighed
Og alt vi ville gøre ve’ed
Man er hvad man ved
Ka’ du husk’ da vi mindedes
Da vi var yngre endnu
Og de bygged’ en idrætshal
Så vi ku’ komme til bal
Vi drak os fuld’, og Puch vi kørt’
Det ku’ ikk’ bli’ stør’
Man er hvad man tør
Ka’ du husk’ da vi ble’ gift
Ka’ du husk da vi fik børn
Eller var det omvendt, måske
Det ’ no’n dage sid’n
Tiden går hele tid’n
Kan du huske da vi levede
Kan du huske da vi død’ af grin
Men det var oss’ noget lort
Det var oss’ noget lort
Det var John og så Mona
Det var John og så Mona fra molen
Han var fisker og hun den bedste i byen
Hun var med rogn under kjolen
Måske var det Johns, måske Jens Lyn
En aften med penge på lommen
Med armstift i hulen - og gummi nok
De bedste venner for gommen
Havde sørget for alt: lidt lir og lidt chok
På torvet hvor der var udsalg
Stod han i kjol’ og mascara
Og solgte kys, kæmpe udvalg
Tjent’ en time hos bagerens Klara
Det var John…
Jo, jo, vi holdt polter for John
Jeg husker også da vi løb på Mona
Og hendes veninde, hånd i hånd
Og de klamme karle henne fra Fona
Hun smilt’, vi vinked’ igen
Vi råbte sjofle ord til dem fra Fona
De skreg vi var misundelige mænd
De havde nok ret, og så havde de Mona
Det var John…
Vi vækkede Klara, klokken fir’ samme nat
John fik både sex, sladder og chok
Jeg fandt ud af alt, da han så brat
Kom og gav mig røvfuld - og jeg fik nok
For Klara kendte alle og vice versa
Ku' jo alle historier og rygter i byen
Det hun fortalt’ ham kom lidt på tværs af
Et bryllup, en sandhed om Jens Lyn
Det var John og så Mona fra molen
Men nu er det mig og nu står jeg her
Og Mona, hun gør rent hen’ på skolen
Jeg passer børn og vi venter på fler’
Det er os
En tørlagt fustage i et myldrende værtshus
En forladt limousine der forlader en fest
En ryddet togkupé ved S-togsstationen
Et gråligt håb, en mikron fra alt det bedst'
Det er os, når baren er lukket
Det er os, når lyset er slukket
Det er os, når øllet er drukket
Det er os i vor egen nøddeskal
Et flammende begær i et bæger af guld
Et hunkøns våben bli'r lagt
Et vanvittigt, forelsket øjebliks varme
En fjern rumlig klang af fordums pragt
Det er os, når øllet det flyder
Det er os, når skål'ene lyder
Det er os, mens stemningen syder
Det er os, værtshusets (s)vanepar
2 levende lys brænder langsomt ned
2 lunkne lastrum fyldes gradvis op
2 rige, totalt rådvilde legemer
2 fulde sanser, 2 fulde flop
Det er os før baren den lukker
Det er os, når sjælene sukker
Det er os, når bartenderen bukker
sig efter 2 øl mer' til os
Fra ilden til asken, fra baren ud i natten
Vi holder hinanden fra at synke hen
Vi går hjem i seng, en pige, en dreng
og ser os selv som unge igen
Det er os, lad fuldskaben råde
Det er os, i nattens nåde
Det er os, en drivende flåde
Et bølgende hav på gyngende grund
Luftspejling
Hun kom svævende på et fortov
og landede lige ud for mig
Jeg havde lige fået orlov
Og en kop kaffe, da hun sa’ hej
Hun satte sig ned og fortalte
uden mening for mig
Hun drak en snaps og betalte
og fløj sin vej
Jeg fik ikke sagt et ord mens hun sad og talt’
Ærgred’ mig gul og grøn overalt
Hun var så skøn, dufted’ så frisk
Med lysende øjne (som få)
Hun blev siddende alligevel
Helt inde i mig
Jeg har aldrig ku’ forstå mig selv
jeg lod hende gå sin vej
Men det var nok fordi
Noget skal gå op i luft
Før det begynder er det forbi
Helt uden for al fornuft
Jeg fik ikke sagt et ord…
Med bankende hjerte er jeg
Igen på (fortovs)restaurant
På nærmeste fortov viser sig
Ingen denne gang
Jeg ville jo godt
Jeg er kommet ud i aften
på et plan som varer ved
Jeg er kommet helt alene
uden planlagt mål & med
Alle andre kigger på mig
som på en mand der ligger ned
Ved et bord er Vagabonden
og hans Lady godt i gang
Hun en bly buket blomster,
vandet af hans hyrdesang
Det ' kun mig der kigger på dem
væmmes ved hans stemmes hule klang
Jeg ville jo godt være violen
i de øjne og jasminen i det hår
Jeg ku' godt ha' været kjolen
let og kølig rundt om hendes lår
Jeg sku' gerne være saltet
i tårerne der triller ned
som perler på overlæben
som tungen leger med
I baren sidder Solvejg
og snakker stille med sig selv
Skeen cirkler rundt i kaffen
der er sort som hendes held
Hun er vel egentlig god nok
bare skidt hun har det skidt
Sku' jeg sætte lidt på spil
og sige hej - jeg har det lidt
Som om villigheden vender vrangen ud –
det gør den tit
Jeg ku' godt have været en anden
end den jeg p.t. er
Jeg ku' være gået fra forstanden
bare for at ha' dig her
Jeg har elsket som alle andre
Jeg kan nok elske lidt mer'
Det ' så svært at sku' forandre
så jeg kan bli' som jeg sku' vær'
Jeg ville jo godt være violen
i dine øjne og jasminen i dit hår
Jeg ku' godt ha' mønstret kjolen
krøbet let og køligt rundt om dine lår
Jeg sku' gerne være saltet
i tårerne der triller ned
eller i perlerne på overlæben
som tungen leger med
Alle sange copyright Henrik Nissen